Lækre meatballs til en all american bbq.

750g hakket oksekød
1 pk bacon
1 løg
1 æg
1 bdt persille
1 tsk chili
salt og peber

3 dl barbecue sauce
5 spsk bourbon
1-2 dl vand
olie til stegning

Skær bacon meget fint eller kør det på en food processor. Gør det samme med løget og bland det sammen i en stor skål. Rør sammen med kød, persille, chili, salt og peber. Saml farsen med et æg og evt. lidt mel hvis nødvendigt. Nu kan du sætte farsen på køl eller gå videre.

Rul små meatballs med en diameter på ca 2,5 cm.
Varm olie i en stegepande med høje sider over medium varme. Steg meatballs igennem. Tag ballsene af panden og fjern det overskydende fedt. Sæt nu panden tilbage på varmen og tilsæt barbecue sauce, vand og bourbon og rør sammen. Tilsæt meatballs og lad dem simre i mindst 10 minutter.

Server dem evt. på en lækker bbq buffet med en tandstik i. Haps.